torsdag den 19. juni 2008

5. dag i London - Part I

Idag vågnede jeg lidt over 9 og nåede derfor ikke ned til morgenmad - skidt pyt!
Inden jeg gik i bad fik jeg sagt farvel til Aimee. Hun har forladt os på Ace Hotel for at flytte ind i noget kollektiv agtig. Jeg håber det må gå hende godt.

Efter jeg havde været i bad gik jeg til stationen. Her tog jeg District-Eastbound helt til Tower Hill. Tower Hill er den station der ligger ved Tower of London, som var min plan for dagen.

Da jeg kom ind på vest siden af den store borg var jeg heldig, for der starede en guidet tur. Turen med guide varede ca. 1 time og bagefter gik jeg selv rundt i næsten to timer.
Efter at have set Dronningen's kronjuveler blev man næsten ledet ind i en af deres 'gift shops'. Her købte jeg øreringe og halskæde i en samlet pakke til mor. Jeg håber, at hun kan lide dem.

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal skrive om Tower of London, andet end det er kæmpe og spændende - og de £16 værd, som det koster!

Tower of London: Denne perfekt formede kongeborg er spækket med 900 års blodig britisk historie. Det var ikke mange fanger, der kom levende ud herfra efter at være ført ind i borgen via Traitor's Gate. Tortur i de fugtige, rottefyldte celler og henrettelser med økse eller galge var dagens orden.
White Tower: Midt på pladsen er borgens hjerte; the White Tower.
Wilhelm 1. (Erobreren) gav ordre til at bygge White Tower i 1078 og gav dermed startskuddet til Tower som palads og borg. Henry 3. tilføjede bag de fem meter tykke mure kongelige lejligheder, en stor sal og fik bygningen hvidkalket - deraf navnet.
Idag huser White Tower en våbensamling; Royal Armouries. Med spyd, våben og turneringsudstyr, deriblandt Henry 8.'s enorme rustning og hans vædderhornshjelm.
På 2. sal ligger St. John's Chapel. Her bad Lady Jane Grey en stille bøn, før hun blev henrettet i 1554. Hun var Henry 8.'s niece og blev som brik i et politisk magtspil indssat som dronnning. Ni dage regerede hun, inden hun blev afsat og henrettet af Mary 1. med til navnet Bloody.

Tower Green / Queen's House
Henry 8.'s to koner Anne Boleyn og Catherine Howard ligger begravet i det kongelige kapel, St. Peter ad Vincula, som er bygget omkring 1300. Kun adgangvia de guidede ture.
En granitsten markerer foran huset på Tower Green henrettelsesstedet, hvor Anne Boleyn måtte lade livet. Hendes mand Henry 8. sørgede dog for, at hun fik hovedet kappet med et fint sværd i stedet for med en simpel økse. Hun fik også en privat henrettelse uden frådende tilskuere, der yndede at dyppe lommetørklæderne i blodet bagefter. Det skulle hjælpe på helbredet.
I Queen's House tilbragte Anne Boleyn sine sidste dage, og Hitler's stedfortræder Hess sad fannget her efter en såkaldt 'fredsmission' til Storbritannien. Der er ingen adgang.

Da jeg langt om længe var færdig med at trave rundt tog jeg vidre til hvor jeg er nu... Og hvor er det så? Jo, jeg sidder på trappen ved St. Paul's Cathedral. Jeg kom for sent til at komme indenfor, men selvom jeg var kommet i god tid ville jeg ikke have betalt de £10 det koster at komme ind!

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Fed læsning - glæder mig til resten

Anonym sagde ...

det var moster helle :o)
jeg kunne ikke få lortet til at virke *griner*