onsdag den 20. august 2008

markman: motivation og forandring

Jeg ved egentlig ikke rigtig hvad det er jeg skal skrive. Ville gerne kunne skrive nogle tanker, følelser og oplevelser ned fra idag, da jeg har været på markman's kursus idag. Men jeg finder det meget, hvis ikke ekstremt, svært. But here goes nothing anyway...

Som sagt var jeg på kursus idag, hvor vi først lavede en øvelse der hedder; "Lad hatten gå rundt". Denne øvelse gik ud på at vi skulle alle skulle skrive de tanker og følelser ned, som vi hver især går rundt med udfra spørgsmålet: "Hvordan påvirker det mig at gå sygemeldt?". Bagefter blev alle sedlerne lagt i en kurv (istedet for en hat) og David læste derefter alle sedlerne op - én efter én.
Jeg synes, at det var en god øvelse fordi mange af de samme tanker og følelser gik igen, men beskrevet på forskellige måde (derved større mulighed for at forklare sig selv så præcist muligt) og med forskellige aspekter af samme tanke/følelse.
Men også en god øvelse at starte med, så vi kunne se at vi virkelig alle sammen er i samme båd.

Dagens overskrift hed "Motivation og Forandring", hvilket jeg synes kom godt frem i 'programmets næste fase' hvor vi snakkede om vaner. En af de sætninger der hang godt ved var: "Nogle gange bliver ens vaner til ens personlighed". Det havde jeg aldrig tænkt før, men hvor er det rigtig. Vores hverdag er skruet sammen af vaner og mange af de vaner gør os til den vi er.
F.eks. er det ens vaner der afgør om man er tyk eller tynd, god eller dårlig form, hvornår man står op, hvad man spiser, hvordan man udfører helt basale ting i ens hverdag - jeg tager f.eks. ALTID 4 stykker toiletpapir og folder 2 gange (begge på midten) når jeg er på toilettet, lige meget om det er nr 1, 2 eller pudse næse... Bare fordi det er en vane.
Men de negative tanker og følelser kan også nemt blive en vane, hvilket godt kan være svært at se når man ikke er opmærksom på det. Derfor passede næste øvelse godt ind, men jeg ved ikke rigtig hvor meget jeg personligt fik ud af den. Vi fik udleveret et papir vi skulle udfylde med 5 af vores gode vaner og 5 dårlige vaner, samt 5 vaner som kan hjælpe dig til at forandre dig i den retning som du gerne vil.
Det er den sidste der er den sværer fordi man lige pludselig skal stille krav til sig selv, uden at det bliver alt for grænseoverskridende - for så bliver det ofte ikke ført ud i virkeligheden eller kun gjort halvt, fordi man ikke har overskudet til det. Og det er også svært fordi der er en vis tryghed i at blive i det gamle. Det kender man. Og hvis man lige pludselig skal stille krav og lave forandringer bliver fremtiden usikker og negative tanker kommer, hvilket er helt naturligt og normalt da det er sår'n vores hjerne nu engang er skruet sammen.
Det er tanker som f.eks.: Hvis jeg forsøger at få det bedre og det ikke lykkes, vil jeg så få det endnu værre?! Eller, hvis jeg får muligheden for forbedring, kan jeg føle mig forpligtet til at tage imod den... Hvilket bringer mig til en anden ting vi snakkede om idag.

Tvungen motivation vs. Fri motivaton.
Ville gerne kunne fortælle en hel masse, men må indrømme at lige præcis da dette var oppe og vende var det tidspunkt på dagen hvor min hjerne sagde: "PAUSE!!!!". Så det bliver ekstremt kort.
Tvungen motivation giver ingen udvikling fordi overskudet ikke er til det.
Fri motivation giver udvikling og forandring fordi lysten er der og mest fordi energien er der. Det vil sige, at man bliver nød til at bruge sin energi rigtig for at kunne forøge ens motivation - hvilket bringer os til David's sidste punkt på dagsordnen.

Fokuser energien til at optimere motivationen.
Her presenterede han os for indflydelsessfæren og interessesfæren.
Interessesfæren er den slemme. Det er de ting som vi interesserer os for, men som vi ikke kan gøre noget ved. Ting som vi bruger en masse energi til at tænke på eller bekymre os om, uden at vi har nogen som helst mulighed for at gøre noget ved - lige meget hvor meget vi ønsker det!
Hvis vi kan gøre vores interessesfære mindre får vi en forøgning i vores energi, som vi kan flytte over på indflydelsessfæren.
Indflydelsessfæren er de ting vi kan gøre noget ved. Fokus bliver rettet mod os selv og vi får energien til at lave forandringer i vores liv. Det er ens eget liv og vi bestemmer over os selv - os selv kan vi gøre noget ved!

Ingen kommentarer: