I torsdags startede jeg på arbejde igen.
Jeg arbejder på halv tid - fra kl. 7 til kl. 12.30. Det er vel godt nok, men det er svært at acceptere.
Jeg finder egentlig hele mit liv og eksistens svært at acceptere lige nu.
Jeg er ked af det hele tiden, men har fundet overskudet til at være glad ud ad til... Lige som før i tiden.
Nu skal jeg så bare lære at acceptere at dette er mit liv. At i mit liv skal jeg 'nøjes med'. At mit liv er at sove og gå på arbejde. Ynkeligt!
En tanke der kom til mig tidligere idag: "Er mit liv måske ikke lidt li'som Mulle's? Jeg kan godt forstå han ville herfra. Hvornår er det min tur?"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar